Vi har et fælles årshjul, som sikrer overblik og fælles fokus i kerneopgaven både hvad angår hverdagspædagogik og temaarbejde.
Fra alle huse er der medarbejdere repræsenteret i seks faglige netværk både i området og på tværs af byen.
Vi samarbejder i Område Ullerød, derudover i tre årlige legeværksteder, som handler om at børn og voksne besøger og får besøg, legeværksteder introduceres, leges i og gode ideer tages med og etableres i andre dagtilbud.
Alle temaer fra den styrkede læreplan vil således være i spil i løbet af et år for alle børn.
Vi har indkøbt el-cykler til alle dagtilbud, hvilket giver os mulighed for at tage på ture ud i naturen, til skove, søer og ikke mindst besøge hinanden formelt og uformelt.